Ser du i bakspejlet eller ud ad forruden?
Når vi sidder fast i en udfordring, er det helt almindeligt, at vores fokus er rettet mod blot at komme væk fra det, der er svært og ubehageligt. Så når jeg spørger mine klienter første gang: Hvad vil du gerne opnå med det her forløb? – så fortæller de om det, de gerne vil væk fra.
Vores hjerne kan ikke forstå ‘ikke’, så det handler om at hjælpe hjernen til at skifte fokus ved at stille dig selv spørgsmålet: “Hvad vil jeg gerne have i stedet for?” frem for “Hvad vil jeg ikke have?”.
Jeg plejer at sammenligne det med, om du ser i bakspejlet, eller om du ser ud ad forruden. Hvis blikket altid er rettet mod det, du gerne vil væk fra, hvordan kan du så vide, hvor du gerne vil hen?
Jeg glæder mig til at høre, hvad du gerne vil i stedet for inde i gruppen: Smerteværkstedet
Alt godt til dig // Mathilde
P.S. Hvis du vil gå i dybden og blive klogere på, hvor du vil hen, så tag et kig på onlinekurset: ‘Test dig selv’.