“Samarbejdet med Mathilde (Smerteguiden) er vi enormt glade og stolte af. Mathildes tilgang til at hjælpe og støtte smerteramte er empatisk, fagligt og inspirerende. Formidlingen er motiverende for deltagerne og udbyttet stort. Vi kan varmt anbefale et samarbejde med Smerteguiden.”
– Iben Rohde, Bestyrelsesformand FAKS (Forening for kroniske smerteramte)
“Mathilde har afholdt en workshop for os om smerter og smertesprog. Hun er den grundigste underviser, jeg længe har mødt. Hendes oplæg og uddybende svar viser hendes enorme kapacitet indenfor smertehåndtering og konkrete erfaring med mennesker i smerte. Hun ved til fingerspidserne, hvad hun snakker om.”
– Cristine Wasgård, Totum kropsterapeutuddannelsen
“Jeg vil anbefale Smerteguiden til foredrag, til både fagpersonale og borgere. Til borgerne var Mathilde i stand til at forsimple og videreformidle vigtig viden og mentale værktøjer, så det blev forståeligt og brugbart.
Til fagpersonalet var det undervisning på fagligt højt niveau og også her kunne hun forsimple og gøre kompliceret viden let forståeligt og brugbart. Vi har ikke fået nok og vil helt klart invitere Matilde og Smerteguiden til kommunen igen.“
– Gitte Ankersen, Sundhedskonsulent, Stab i Sundhed & Omsorg
– Kristina Lykke Hvidbjerg, Fysioterapeut og klinikejer
“Mathilde Kehler har ad flere omgange holdt både Mastertalk og Masterclasses om smertecoaching hos Sofia Manning, og vi har fået en særdeles begejstret respons fra vores deltagere.
Mathilde er ekstremt vidende på sit område, og har forstået at integrere coachingen med sit oprindelige fagområde på en spændende måde, som virkelig kan gøre en forskel. Det viser sig i de rigtig gode evalueringer, hun har fået på sine oplæg i Sofias Hus om smertecoaching.
Hun brænder for sit fag, hvor hun har udviklet sig til en førende specialist, og så formidler hun sin viden om et komplekst fagområde om behandling og mestring af vedvarende smerter på en måde, som gør det forståeligt for helt almindelige mennesker.
Vi kan kun give Mathilde vores bedste anbefalinger.”
– Direktør Tina Kaare & Sofia Manning
“Mathilde er super god til, er at veksle mellem teori og praksis, hvilket vi synes, var rigtig godt. Matildes foredrag gav virkelig stof til eftertanke på den gode måde. Et foredrag med Smerteguiden er pengene værd.”
-Gitte Ørris, Næstformand Gigtforeningen, Vestsjællandskreds
“Mathilde formidler med engagement, empati og stort overskud. Hun har styr på stoffet og videreformidler det på en håndgribelig og brugbar måde.
Lørdag talte jeg med en af de kvinder der deltog. Hun var på biblioteket for at afhente en bog om smertehåndtering. Hun var blevet så inspireret af dit foredrag og følte hun havde fået et helt nyt perspektiv på sine smerter.“
– Helene Filskov Bjerre, Cand.scient. bibl., arrangementsansvarlig
“Det var et utroligt godt foredrag. Det blev fortalt med på en måde, hvor vi alle kunne forstå det.
Dejligt jordnært foredrag med de nyeste ting indenfor smerteforskning kombineret med gode dagligdags eksempler.
Et foredrag, der klart kan anbefales – super god fremlæggelse.”
– Eluf Rix, Gigtforeningens lokalgruppe, Kalundborg
“Jeg kan helt klart anbefale Mathilde Kehler fra Smerteguiden som foredragsholder. Hun har en kæmpe baggrundsviden, som hun formår at omsætte og videreformidle i et let forståeligt sprog. Mathilde gjorde foredraget relevant og levende, og det var meget tydeligt, at hun havde sat sig godt ind i målgruppen. Jeg har fået en god baggrundsviden og en indsigt i smertehåndtering, som jeg fremadrettet kan bruge i hverdagen.”
– Katja Piil, mor til 2 børn med kroniske smerter, Gigtramte Børns Forældreforening
– Deltager, Merete Lyngby Poulsen
‘Mathilde er en dygtig formidler. Hendes foredrag var spændende og vel tilrettelagt. Vi havde en dejlig aften og god respons fra deltagerne. Vores deltagere fik både ny viden og en ny måde at tænke og håndtere på smerter på, med hjem.’
– Bente Bernhard Riis, bibliotekar, Lemvig Bibliotek
“Det var en super god dag. Jeg vil varmt anbefale Smerteguiden Mathilde Kehler til at holde foredrag. Det gav deltagerne ny inspiration og brugbare værktøjer til at forstå og håndtere smerten.
Mathilde forstod at levere den nyeste viden på en meget let og forståelig måde. ”
– Hanne Bertelsen, daglig leder, Aktivitetshuset Wiedergården, Dragør
“Mathilde formidlede på en tryg og nærværende måde med plads til spørgsmål og kommentar. Foredraget var engageret og nærværende i øjenhøjde og vi kunne sagtens have brugt mere tid i det gode selskab. Hun har en viden, energi og et drive, der gør det lettere at ville, og få øje på mulighederne for at skabe en forandring.
Mathilde talte om smerteforståelse og værktøjer til at få øje på en bedre hverdag og fremtid for de smerteramte. Der er ingen tvivl om, at hun brænder for sit fag, som hun meget levende introducerede os for. Vi har fået mange positive tilbagemeldinger fra vores medlemmer efter arrangementet.”
– Ghita Christiansen Fødevareforbundet NNF Sjælland og Øerne
Hvorfor gør det egentlig ondt?
Vi er midt i et paradigmeskifte indenfor smerte. Idag skal vi handle anderledes end tidligere, når vi oplever, at kroppen gør ondt.
Dette foredrag er en fortælling om smertens historie op igennem tiden frem til den nyeste smertevidenskab.
Foredraget indholder:
Fakta om den opdaterede smerteforståelse, om hjerner, kropssignaler, oplevelser, bevægelser og bevidsthedens betydning for smerte.
Et langt dybere indblik i, hvordan vi egentlig forstår smerter i 2024. I vil lære om hvordan smerte fungerer, og hvordan I mestre dem på en mere effektiv måde.
Værktøjerne til at bygge et stærkt smerte-mindset.
Det bliver en dag med en god blanding af de seneste forskningsresultater, historier fra briksen og metaforer om den nye smerteforståelses kompleksitet.
Varighed: 45 min – 2 timer
Pris: 2250 kr. ex moms per påbegyndt time + transport
Lær at mestre spørgsmål, der hjælper mennesker fri af smerterne og frem til handling.
Denne øvelsesbaserede workshop er til jer, der arbejder med smerteramte til dagligt og vil have en køreklar plan for den næste samtale med en smerteramt, inden jeg tager hjem.
Målet er, at I føler jer sikre i at stille nye og anderledes spørgsmål, som hjælper mennesker fri af smerterne og frem til handling. Forvent, at I med det samme bliver sat i gang med at øve kommunikation i grupper og 2&2.
I vil lære:
Hvordan I skaber samtaler, der løsner for fastlåste overbevisninger og bekymring for bevægelse.
Hvornår og i hvilke faser I bedst kan hjælpe smerteramte til at opbygge tillid til dem selv, deres krop og fremtiden igen.
Lav-praktiske spørgeteknikker, der skaber handlekompetence, og er lige til at bruge i en travl arbejdsdag.
Dagen består af en blanding af levende oplæg og øvelsesbaserede opgaver, der munder ud i, at I jeres unikke spørgsmålsguide for jeres arbejdsplads og jeres næste smertepatienter.
Varighed: min. 3 timer – op til 3 dage
Pris: 2250 kr. ex moms per påbegyndt time + transport
“En super berigende undervisning. Et foredrag med Mathilde giver hele personalegruppen et fælles sprog, samt stort fagligt løft. Kan klart anbefales. Det er tydeligt, at Mathilde brænder for faget og har en kæmpe viden, hun formidler på en varm og saglig måde. Tak for en engageret formiddag om smerter.”
– Marie Hald Barnholdt, Souschef, Opholdsstedet Skovbogaard
Lær at mestre spørgsmål, der hjælper mennesker fri af smerterne og frem til handling.
Denne øvelsesbaserede workshop er til jer, der arbejder med smerteramte til dagligt og vil have en køreklar plan for den næste samtale med en smerteramt, inden jeg tager hjem.
Målet er, at I føler jer sikre i at stille nye og anderledes spørgsmål, som hjælper mennesker fri af smerterne og frem til handling. Forvent, at I med det samme bliver sat i gang med at øve kommunikation i grupper og 2&2.
I vil lære:
Hvordan I skaber samtaler, der løsner for fastlåste overbevisninger og bekymring for bevægelse.
Hvornår og i hvilke faser I bedst kan hjælpe smerteramte til at opbygge tillid til dem selv, deres krop og fremtiden igen.
Lav-praktiske spørgeteknikker, der skaber refleskion, og er lige til at bruge i en travl arbejdsdag.
Dagen består af en blanding af levende oplæg og øvelsesbaserede opgaver, der munder ud i, at I jeres unikke spørgsmålsguide for jeres arbejdsplads og jeres næste smertepatienter.
Varighed: 3-6 timer
✔ “Lærerig, inspirerende. Stor anbefaling herfra!”
✔ “Relevant praktisk viden til hurtig brug i hverdagen.”
✔ “Åbner og udfordrer min indre problemknuser til at være mere spørgende og lyttende.”
✔ “God opdateret formidling af smertevidenskab, som har givet mig større selvindsigt i mit arbejde som terapeut.”
✔ “Jeg vil virkelig anbefale workshoppen til alle faggrupper der har med patienter at gøre. Patientens smertesyn og håndtering, er så fint i fokus, at man kun kan blive en bedre terapeut.”
– Fysioterapeuterne på FysioDanmark Bülowsvej
✔ “Opdateret viden om smertehåndtering er uvurderlig for alle, der arbejder med elitesportsudøvere, især fordi det kan være en stor udfordring for en ung at være i en sportsgren med høje krav og store forventninger.
Mathilde havde en fantastisk formidlingsevne, hvor selv komplekse emner blev gjort let forståelige og tilgængelig for alle deltagere.
Undervisningen var ikke blot engagerende og indsigtsfuld, men også utrolig relevant og direkte anvendelig i praksis, hvilket gør den til en stor fordel for fagfolk indenfor sportsverdenen.”
– Gudrun Jonsdottir, Head of Physiotherapy FC København Talent
✔ “Det hjalp mig til at forstå biopsykosocial i praksis – på en mindre kompleks måde. Jeg fik metoder og specifikke spørgsmål, som jeg kan bruge med det samme.”
✔ “Rigtig godt praksisnært kursus. Dejlig underviser ift. tilgang til deltagerne og tydeligt at mærke en stærk faglig ballast.”
✔ “Velforberedt og engageret”
✔ “Værktøjer til at aktivere og engagere patienten til at have tillid til selv at ‘køre bilen’.”
✔ “Det er workshoppen som du ville ønske du havde været på for længe siden og sikkert gerne vil på igen om et par år. – Super brugbart, konkret og overførbart til hverdagen.”
✔ “Relevante og gode værktøjer ift. kommunikation, patient-centrering – udforske smerterne sammen mod mulig adfærdsændring.”
– Fysioterapeuterne på FysioForm Bornholm
✔ “Meget brugbart – bruges med det samme i praksis. Godt til at bevidstgørelse om egne ‘rutiner’, som kan ændres til mere nuanceret billede af hvad smerte er, og derved inddrage patienten mere.”
✔ “Fantastisk dygtig underviser! En øjenåbner på ‘hvad jeg plejer at gøre’ kontra – se det på en nye måde. Det er et super vigtigt emne. Vi som fysser er meget fokuserede på at fixe patienterne og ikke inddrage patienten.”
✔ “Jeg vil klart anbefale Smerteguiden. Mathilde leverer et letforståeligt materiale og samtidig yderst relevant, som man kan gå direkte ud og anvende i klinikken. Samtidig med at man udvikler sine færdigheder.”
– Fysioterapeuterne på RO’s fysioterapi, Roskilde
– Fysioterapeuterne hos Nordvest Fysioterapi
Kæmpe anbefaling, så godt! Det sætter gode refleksioner i gang til, hvordan man kan udvikle sig meget mere på kommunikationen med patienterne.
– Stine Larsen, Fysioterapeut
“Mathildes er en yderst kompetent og behagelig underviser. Hos GROW underviste Mathilde i smerte, mindfulness og stressforebyggelse på vores uddannelse, hvor hun viste stort overblik og forståelse for deltagernes behov samt inddrog skarpe spørgsmål, sjove øvelser og nye spændende teoretiske vinkler.”
– Klaus Østergård Nielsen, founder af GROW
Vores patient gruppe er på mange forskellige niveauer mht. viden. Mathilde taler i et sprog, som alle forstår, og har en fantastisk evne til at nå ud til den enkelte patient, så hver og en går hjem med en følelse af at kunne tage bedre ansvar for sin helse. Vi glæder os hver gang til at høre Mathildes undervisning.
– Lene Nørresø, Capio
Jeg brænder for at formidle den nye smerteforståelses gode budskab.
I får ikke kun en smertenørd ud, der har arbejdet med mennesker med smerter i over 10 år, I får også en erfaren foredragsholder og underviser, der har stået foran stort set alle slags forsamlinger og målgrupper fra bittesmå grupper til store sammenkomster.
Jeg har undervist smertenørdede sundhedsprofessionelle, nysgerrige mennesker uden forudgående viden om smerter og mennesker, der dagligt kender smerterne på egen krop.
Smerte er en kompleks størrelse og jeg vil være en slags tolk, der formidler det komplekse stof ned i historier, metaforer og lav-praktiske eksempler.
Hvorfor gør det ondt? Smertens historie frem til den nyeste smertevidenskab i 2023 (til højskoler, biblioteker)
Ondt i kroppen eller ondt i livet? Er smerter fysisk eller psykisk?
Fra kropsmekaniker til smertecoach (til fys-studerende)
Kroppen, en top-intelligent mekanisme – et nyt syn på skade og smerter
Hvordan håndterer vi smerter i vores personalegruppe? (til virksomheder, sagsbehandlere)
Bliv din egen smertebehandler: 3 ting du kan handle på for at mindske dine smerte. (Til foreninger for smerteramte)
Den ene, allervigtigste forskel på den gamle og den nye smerteforståelse
Skriv i kontaktformularen, og jeg sender jer et tilbud.
Foredrag: Et oplysende og tankevækkende oplæg, som er perfekt egnet til en foreningen, organisation, bibliotek, efterskole eller højskole.
Workshop: Øvelsesbaseret og lærerig dag, der passer perfekt til en ’faglig-udviklings-eftermiddag’ på fys-klinikken, blandt smertebehandler-kollegaer, kropsterapeuter eller til en faglig dag blandt sagsbehandler-kollegaer.
En skræddersyet dag: Efter et grundigt formøde med dig/jer, skaber jeg dagen præcis efter jeres ønsker og behov.
Du er også altid velkommen til at downloade en flyer og tage den med til din leder, dit bibliotek eller din forening.
(Det kan du gøre lige her)