Online-fys, smertecoaching og undervisning
I Smerteguiden arbejder vi ud fra den nyeste smertevidenskab kombineret med en coachende tilgang.
Fokus er at støtte klienter i at handle kropsklogt og smerte-smart – så de gradvist kan genvinde styring, handlekraft og livskvalitet.
Stædige smerter kan fratage mennesker bevægelsesfrihed, ressourcer og livskvalitet. Når smerte bliver dominerende, fylder kampen med og mod kroppen ofte mere end livet selv.
Der er ingen quick-fixes. I stedet prioriteres en grundig afklarende fase og et tæt samarbejde, hvor bæredygtige løsninger udvikles med udgangspunkt i klientens liv, erfaringer og ressourcer. Metoden kombinerer faglig smerteforståelse med værktøjer fra smertecoaching, så klienten lærer at skabe tillid til egen krop og fremtid.
Mit navn er Mathilde Kehler, og jeg har over 13 års erfaring med at arbejde med mennesker med smerter. Jeg brænder for at bringe den opdaterede smerteforståelse i spil – både i mødet med klienter og i arbejdet med at undervise andre fagfolk. Derfor stiftede jeg Smerteguiden: for at tilbyde grundig, helhedsorienteret og evidensbaseret behandling – og lære andre behandlere at gøre det samme.
I Smertecoaching 1:1-forløbene er der tid til hele smertebilledet. Klienterne får et skræddersyet forløb med tæt sparring, hvor målet ikke kun er at mestre og behandle smerter, men også at opbygge stærke redskaber til et liv, hvor smerterne ikke længere begrænser.
Målet er enkelt: At hjælpe mennesker til frihed fra smerter – både nu og i fremtiden.
– Og at uddanne fagfolk til at kunne gøre det samme
Hos Smerteguiden møder du omhyggelig nysgerrighed, faglig tyngde, nærvær og handlekraft.
Stifter af Smerteguiden
De sidste 20-30 år har vores forståelse af smerter ændret sig fundamentalt. Smerte ses i dag som en del af et større beskyttelsessystem – og langt mindre som et direkte spejl af anatomi og væv.
Forskningen viser, at smerte påvirkes af mange bidragsydere: nervesystem, hjerne, immunsystem, søvn, bevægelse, tolkning, overbevisninger og tidligere erfaringer. Alt, der opleves som en trussel, kan aktivere beskyttelsessystemet og forstærke smerteoplevelsen.
Derfor er patientens historie, læring og erfaringer helt afgørende for bedring.
I Smerteguiden arbejder vi helhedsorienteret og integrerer den nyeste smerteviden i praksis. Målet er, at klienten får nye perspektiver, styrket handlekraft og redskaber til at navigere kropsklogt og smerte-smart.
Smerte er ikke kun krop. Den er et komplekst samspil af mange faktorer – biologiske, psykologiske og sociale. At reducere smerte til anatomi og væv er utilstrækkeligt og bygger på en forældet forståelse.
Vedvarende smerter kan påvirke hele livet: søvn, følelser, tanker, relationer, arbejdsliv og selvopfattelse. Ofte siger patienter: “Det er ikke så meget smerterne, men alt det de fører med sig.”
Forskningen viser, at netop tanker, erfaringer og overbevisninger former adfærd og spiller en aktiv rolle i smerteoplevelsen. Derfor må behandling favne hele mennesket – ikke kun kroppen.
I Smerteguiden er forløb tilpasset den enkeltes situation, ressourcer og mål. Helheden inddrages, så klienten kan få redskaber, handlekraft og frihed – både i kroppen og i livet.
I Smerteguiden er tid en bevidst prioritet. Vi arbejder med lange tidsrammer og få klienter ad gangen, så der er plads til historien, kompleksiteten og det menneskelige aspekt.
Erfaringen viser, at når vi tager os tid i den afklarende fase, bliver behandlingsplanen mere fokuseret – og forløbene kortere. Grundighed betaler sig.
Som behandlere kender vi presset: På kort tid skal vi nå at lytte, vurdere, undersøge, planlægge og skabe relation. Patienterne længes efter at blive mødt – og vi længes efter at have tid til at gøre det ordentligt.
Smerteguiden er skabt som et alternativ til de rammer. Her er klienten aldrig et nummer i rækken, men en aktiv medskaber i sin proces.
Læs mere om min uddannelser, certificeringer, samarbejder og erfaring herunder.
2021 + 2025
2020
2019
2018
2013
2025:
2024
2022
2021
2020
2019
2018
2017
2016
2015
2013
Smerteguiden.dk
2025:
2024
2020-2024
2023
2022
2019-2020
2012-2019
2013-2015
2013-2023
2013-2015
2012
2011
Dansk selskab for sportsfysioterapi
Træningsinstruktør
Dynamisk stabilitet
Læs artiklen: “Lær at håndtere din smerte i lænden, så den fylder mindre”
Læs artiklen: “13 gode øvelser til dig med ondt i lænden”
Mathilde Kehler
Jeg erfarede hurtigt, at forståelse og indsigt i opdateret smerteforståelse styrker klientens mestring og frihed.
I mit arbejde har jeg kombineret evidensbaseret smertevidenskab med coachende metoder. Det har givet mig erfaring med komplekse smerteforløb, samtalebaseret behandling og undervisning af både patienter og fagfolk.
Jeg er specialiseret i smertecoaching. En biopsykosocial, personcentreret og psykologisk informeret tilgang med bevidst kommunikation som værktøj.
Min mission er at gøre opdateret smerteforståelse og coachende tilgang tilgængelig for både smerteramte og fagfolk.
I 2018 stiftede jeg Smerteguiden for at skabe rammer, hvor klienter får tid, grundighed og helhedsorienteret støtte, samtidig med at fagfolk kan lære at arbejde med effektive kommunkationskompetencer, smertecoachende spørgeteknikker på baggrund af den nyere smerteforståelse.
Jeg har siden udviklet:
• Online forløb og workshops for smerteramte
• Masterclass i Smertecoaching
• Smertecoachuddannelsen 2025 for fagfolk
• Faglige netværk og fællesskaber for smertebehandlere
I dag arbejder jeg med online smertecoaching, underviser på klinikker, hos patientforeninger og i faglige fora. Min drivkraft er at kombinere videnskab, medmenneskelighed og handlekraftig kommunikation, så både klienter og fagfolk får redskaber til at navigere smerte og skabe frihed i krop og liv.
Se og lyt med, når Mathilde gæsteoptræder i podcasts, og giver værdifuld viden omkring smerteforståelse.
Tilmeld dig Smerteguidens nyhedsbrev, og hold dig opdateret med den nyeste inspiration og gode tilbud.
Vigtige Snakke / Maria Berry
Vigtige Snakke om smerter med Mathilde Kehler
Lyt til podcasten her